Viser opslag med etiketten opskrift remoulade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrift remoulade. Vis alle opslag

mandag den 20. juni 2011

Opskrift på remoulade

Det bedste ved fiskefrikadeller er næsten remouladen! Og i stedet for at mase noget gult stads ud af en tube laver vi den da selv.  
Remoulade
1 stor gulerod
1/4 blomkål
1/8 spidskål
1 spsk. sukker
1/2 dl. eddike
1/4 dl. vand
4 spsk. mayonnaise
1/2 bundt kørvel
1/2 tsk. karry
salt og peber

  • Grønsagerne skylles, skæres i små tern, og kommes i en gryde med eddike, sukker og vand
  • Damp grøntsagerne møre under låg i 2-3 minutter, så der stadig er bid i
  • Tag gryden af varmen, hæld væsken fra og afkøl grøntsagerne
  • Mayonnaisen laves - se opskrift nedenfor
  • De eddike-dampede grøntsager vendes i mayonnaisen sammen med karry og hakket kørvel
  • Smag remouladen til med lidt sukker, eddike, salt og peber
Mayonnaise
2 stk. pasteuriserede æggeblommer
1 knivspids salt
1 spsk. sennep eller eddike
2 dl olie
  • Rør æggeblommer seje med salt og tilsæt sennep
  • Pisk æggemassen mens olien tilsættes i en tynd stråle lidt af gangen
  • Smag til med salt og sennep/eddike