Programmet for årets kokkeskole

Her er programmet for Haver til Mavers kokkeskole 2011:

11. juni FISK Vi går på havnen, hvor fiskeren fortæller om fisk og livet på havet. Hjemme i køkkenet fileterer vi dagens fangst og tilbereder skønne fiskeretter.
Åben for tilmelding: 28. maj

20. august STORE SYLTEDAG Så er det tid til at sylte årets høst af bær, frugter og grøntsager. Efter dagens anstrengelser går alle hjem med fyldte sylteglas til vintrens forråd.
Åben for tilmelding: 6. august

10. september KORN & BRØD På kornmarken møder vi Landmanden. Vi maler vores eget mel, og i den store stenovn bager vi brød med masser af krummer i. 
Åben for tilmelding: 27. august

24. september KØD & VILDT Det bliver vildt, når vi går i skoven med Jægeren. Vi lærer at parterer dyrene og tilbereder dem efter alle kunsten regler.    
Åben for tilmelding: 10. september

8. oktober RODFRUGTER & EFTERÅRSGRØNTSAGER Vi bruger knolden og tænker udenfor kassen, når vi sammen med landmanden trækker efterårets grøntsager op af jorden.
Åben for tilmelding: 24. september